Køge by, der må være grundlagt under kong Erik 5. Klipping, fik tildelt købstadsrettigheder den 4. juli 1288 af kong Erik Menved, der besteg tronen i 1286, kun 12 år gammel, efter drabet på hans far. Byen lå godt placeret ved udmundingen af Køge Aa, og kongen var overbevist om, at han ville kunne få nogle gode skatteindtægter herfra. 

Østersøhandelen blomstrede og specielt i 1400 og 1500-tallet blev Køge en by, der var værd at slå sig ned i. Den storhedstid byen dengang oplevede, gjorde det blandt andet muligt, at bygge en ny havn, en prægtig kirke og et imponerende rådhus. Mange af husene fra denne tid blev ødelagt under den store brand i 1633 og under svenskernes besættelse i 1658-1660, men man kan da stadigvæk se huse fra før disse dramatiske begivenheder, som dog også var medvirkende til, at byen i dag har så mange flotte bygninger fra 1600-tallet. 

Byen var i sin tid blevet anlagt efter en plan, som næsten var uændret i 1865, og den dag i dag er byens centrum og de gamle gader fortsat intakte, og mange huse og bygninger, der var i brug i 1865 eksisterer stadig. 

Bykortet, som er fra 1859, viser den karakteristiske byplan med Torvet i centrum og de fire hovedgader Vestergade, Nørregade, Nyportstræde og Brogade gående ud fra torvet i hvert sit hjørne. Bykortet kan ses på Køge Byhistoriske Arkiv, og i fuld størrelse kan man se, at Køge ud over kirken havde et arresthus, to skoler, et Raad- og thinghus, et fattighus, et børneasyl m.m.

Indbyggerantallet voksede med ca. 30 % fra 1840 til 1870, hvor der boede 3.097 mennesker indenfor den gamle bygrænse i ca. 1000 huse. Da der ikke blev bygget nye huse indenfor den gamle bygrænse, måtte indbyggerne klumpe sig mere og mere sammen.

Handelskalenderen fra 1850 nævner, at der i Køge var 18 købmænd og lige så mange høkere og småhandlende. Der var indvidere 9 brændevinsbrænderier, der producerede 275.000 potter brændevin (431.000 i 1869), og da det ikke var nok, importerede man 40.000 potter fra København. En pot svarer til ca. 1 liter, så der blev tilsyneladende drukket godt på den tid, selv om der naturligvis skal regnes med, at de mange anløbende skibe har provianteret en del. I 1870 nævnes, at byen havde 229 håndværkere og 37 værtshusholdere og traktører.

Jo, Køge har været en livlig by i årene omkring 1865!
I byen var der også et apotek, et jernstøberi, en gulvtæppefabrik, to papirfabrikanter, en chokoladefabrik samt en tobaksfabrik, og i 1865 kom Køge Bryggeri til.