Besøg os på facebook

Gaver på 2 x 25.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7. november 2017 havde Kjøge Mini-By besøg af Varelotteriet og Køge Borger- og Håndværkerforening. De havde hver 25.000 kr. med som tilskud til vores nye byggeri. Flotte donationer, som vi er meget taknemmelige for at modtage.

Fotoet viser overrækkelsen. Fra venstre ses formand for KBHF Niels Rasmussen, venneforeningens formand Ove Nordhild, adm. direktør for Varelotteriet Anders Kristoffer Holst og laugsformand Claus Philipsen.

Video fra sommerfesten 2017

En gæst blev så begejstret for sit besøg i Kjøge Mini-By, at han optog en video, som du kan se her.

 

 

Lettiske folkedansere gav festlig opvisning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag 20. juli havde vi besøg af nogle unge lettiske folkedansere, der deltog i den store folkedanserfestival i Køge/Stevns. De kom fra Dungara,  Køges venskabsby i Letland. Heldigvis var der mange gæster i Mini-Byen, og vores medarbejdere holdt en pause for at overvære den festlige opvisning.

Arkitektgruppen har købt Brogade 21

 

Kjøge Mini-By har solgt et skøde til en af de nye naboer ved Strandengen på Søndre Havn. Det er Arkitektgruppen der således støtter deres ny naboer og det er Kjøge MIni-By glad for.
Det drejer sig om ejendommen Brogade 21 og ved skødeunderskrivningen var udviklingsdirektør Tony Christrup glad for at kunne støtte Mini-Byen. Fra starten af byggeriet ved havnen havde det vakt interesse for Arkitektgruppen med sådan et flot anlæg som nabo, og da muligheden viste sig for at kunne støtte projektet, var de ikke i tvivl om at det ville de. Valget af ejendommen Brogade 21, blev aftalt med Mini-Byen og skødet blev underskrevet af formanden for Kjøge Mini-By´s Laug Claus Philipsen og Venneforeningsformand Ove Nordhild.

Yderst vellykket familiegudstjeneste i Mini-Byen

Når man indleder et samarbejde og et nyt projekt bliver sat i gang, er det vigtigt at det bliver godt. Det hjælper på at fortsætte og gentage ideen. Køge Kirke og Kjøge Mini-By stod for en yderst vellykket famliegudstjenete 2. pinsedag, 5. juni i vores dejlige anlæg på Strandvejen. Over 250 personer deltog i strålende vejr, hvor de to præster Signe Asbirk og Charlotte Dybdahl Winther var mødt frem sammen med kirkens kor og fire messing- blæsere fra Køge Skoleorkester for at gennemføre denne friluftsgudstjeneste. Der var sat et telt op foran skibsværftet og næsten 200 stole var sat ud.

 

​Det var en nyskabelse med gudstjeneste i Mini-Byen, men til alles tilfredshed blev det hyggeligt og festligt med gode salmer, en frisk pinseprædiken om Helligånden. Der var nadvergang hvor mange deltog og menigheden udtrykte efterfølgende stor tilfredshed med at have deltaget i dette formiddags arrangement. Køge kirkes præster stillede sig til rådighed med at gentage succesen næste år, og Mini-Byens Laugsformand Claus Philipsen modtog straks denne opfordring til et fortsat samarbejde.

Kjøge Mini-By • Strandpromenaden 26 / Strandvejen 101 • DK - 4600 Køge • Tlf. 5663 6218 • mail@koegeminiby.dk